'De fem forbandede år’ er en af de mest benyttede betegnelser for besættelsen af Danmark 1940-45.
Men for tusindvis af danske kvinder betød besættelsestiden også varme følelser. Varme følelser for besættelsesmagtens soldater. Og det var sjældent omkostningsfrit at forelske sig i den “forkerte”.
Kom til foredrag med Lotte Printz tirsdag d. 24. marts i Historiens Hus og hør om kvindeskæbner, kærlighedshistorier i krigens kølvand og konsekvenser for det afkom, nogen kaldte drageyngel.
Foredraget afholdes i et samarbejde mellem Historisk Forening for Herning Kommune, Museum Midtjylland og Museumsforeningen for Museum Midtjylland, Herning.
Billetter kan også købes i billetsalget på Tekstilmuseet - og i døren ved foredraget, såfremt der er ledige pladser.
Dørene åbner kl. 18 og der er mulighed for at besøge Besættelseslejligheden på 1. salen på Frilandsmuseet Herning.